login

Vrag af dansk krigsskib fundet ved Stockholm

To skibsvrag fra 1600-tallet er blevet fundet i vandet ud for Kastellholmen i Stockholm, skriver den svenske avis netavis expressen.se.

Det ene af skibene har været opdaget tidligere, mens det andet er en nyhed for eksperterne på Det Søhistoriske Museum i den svenske hovedstad.

Rester af Apollo 11 fundet på havbunden

IT-milliardær Jeff Bezos, der er en inkarneret rumfartsentusiast, oplyser, at han har fundet raketmotorerne, der for mere end 40 år siden skød månemissionen Apollo 11 ud i rummet.
Jeff Bezos fortæller, at hans opdagelsesteam ved hjælp af avanceret sonar har fundet motorerne i Atlanterhavet på 4300 meters dybde.
- Vi har fundet et undersøisk drømmeland - en utrolig have med F1-motorer, som fortæller historien om en voldsom afslutning, skriver Amazon-stifteren på bloggen Bezos Expeditions.
Se hvad EB skriver...
Se billeder...

Nyt klubhus 2013

To lokomotiver fundet ved New Jersey

To lokomotiver er dukket op under overfladen ud for kysten i New Jersey.
Togene menes at være fra 1850'erne, men det er et mysterie, hvordan de er havnet 30 meter under overfladen.

Eventyrer mener, at lokomotiverne er sunket i en storm, hvor de er blevet tranporteret via skib fra Boston.Formentlig er togene ikke gået ned med skibet, men er derimod blevet skubbet i vandet for at redde sømændene fra at gå til bunds.

Til trods for at de er over 160 år gamle, er de i særdeles god stand rust og slid in mente.
Se mere...

Dykkere redder lolita-dukke

Tyrkiske redningsdykkere har 'reddet' en sexdukke op af Sortehavet. Det skriver netavisen Huffingtonpost.com. Hele redningsaktionen blev sat i gang, efter at flere borgere havde henvendt sig til politiet, fordi de troede, at dukken var en kvinde, der var omkommet i bølgerne.

Dykkerne opdagede hurtigt, at det var tale om en oppustelig sexdukke. Historien melder imidlertid ikke noget om, hvor dukken kom fra. Men området er kendt som et yndet turistmål, og desuden er der meget trafik af store skibe i området.

Holdt vejret i 22 minutter

Det er IKKE normalt. Men danske Stig Severinsen virkede dog både glad og forholdsvis normal, da han tirsdag præsenterede sin seneste rekord.
Foran et indbudt publikum i København viste han og tv-kanalen Discovery klip fra en kommende dokumentar, der følger fridykkeren under hans utrolige rekordforsøg.
Tidligere har danskeren sat verdensrekord med 20 minutter og 10 sekunder.
Se hvad EB skriver...

Dykkere finder "bombe"

 Et ur tikker lige nu på en bombelignende metalbeholder på kajen i Nyborg Havn. Ledninger går rundt om beholderen, og Fyns Politi mener, der kan være tale om en bombe.
Den bombelignende genstand er en drikkedunk i metal med ledninger og et dykkerur, der stadig går.- Vi tager ingen chancer, da den kan gøre skade, hvis det er en bombe, siger Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Ritzau.
Læs hvad EB skriver...

kaptajn Morgans skat

I september 2010 opdagede marinearkæologerne seks af den berygtede Kaptajn Morgans jern-kanoner ud for Panamas kyst. Opdagelserne fortsatte sidste sommer med fundet af et træskibsvrag fra det 17. århundrede, som man mener, er et af de fem skibe, som Kaptajn Morgan mistede på det lavvandede Lajas Reef i år 1671.
I juli 2012 er arkæologteamet vendt tilbage til Panama med økonomisk støtte fra Diageo, der producerer rommen Captain Morgan, for at udgrave historiske artefakter fra vraget.

Statsautoriseret sørøver
De fleste forbinder Kaptajn Henry Morgan med billedet på en flaske rom, men virkelighedens Captain Morgan var en sagnomspunden kaprer, en slags statsautoriseret sørøver, som var udsendt fra den engelske trone for at passe på de engelske handelsruter til Syd- og Nordamerika. I 1670, da Morgan rådede over den største flåde i Caribiens historie, satte han sejl mod Panama City, som var den rigeste by på den vestlige halvkugle, men under sejladsen dertil forliste hans flagskib og yderligere fire skibe på Lajas Reef ved foden af Fort San Lorenzo, der bevogtede mundingen af Chagres-floden.
Læs hvad EB skriver...

48 tons sølvbarrer er fisket op fra bunden af Nordatlanten

48 tons sølvbarrer er fisket op fra bunden af Nordatlanten.
Det norske specialskib "Seabed Worker" har hentet 48 tons sølvbarrer op fra en dybde på 4.700 meter i Nordatlanten. Det skriver den norske netavis E24.
Den tunge skat har en værdi i omegnen af 1,3 mia. kr.
Dampskibet "Gairsoppa" blev i 1941 sænket af en tysk ubåd og havde 200 tons sølv i lasten.
Vraget ligger omkring 480 km sydvest for Galway i Irland i Nordatlanten.
Se hvad JP skriver...

Nu bog: Gert Normann

Gert Norman
Af Knud Jacobsen
176 sider

Gert Normann fandt allerede tidligt i sit liv ud af, at dykning var en spændende hobby.
Vejen fra sportsdykker, i Dykkerklubben Delfinen i Holstebro, til selvstændig erhvervsdykker var ikke lang. Efter en tid som sømand og soldat i forsvaret fik Gert bevis som erhvervsdykker på Holmens dykkerskole. Herefter var kimen lagt til at blive selvstændig erhvervsdykker. Det var den korte historie. Mere kan læses i den nyudkommende bog ”Gert Normann”. Bogen beskriver med et hav af illustrationer beskriver den lange vej fra nystartet erhvervsdykker til leder af et af de førende firmaer inden for dykkerbranchen, med over 120 ansatte.

Gert Normann er også kendt for sin store interesse for skibsvrag, og er blandt andet manden bag Strandings Museet i Thorsminde, som var et resultat af fundet af vragene af St. George og Defence. Samt fra flere TV udsendelser om skibsvrag.

Bogen kan købes i DSF webbutik www.sportsdykning.dk

Udgiv indhold